bregninge-kirke.dk

Sognehuset

Sognehuset bruges primært til konfirmandforberedelse, korprøver, menighedsrådsmøder m.m.

Lokale (upolitiske) foreninger kan også bruge det, men da det på på ingen måde er vores hensigt at være konkurrenter til bestående forsamlinghuse og haller, kan Sognehuset normalt ikke udlejes til private arrangementer. Undtaget fra denne bestemmelse er dog sammenkomster af kortere varighed i forbindelse med begravelse og bryllup.

Yderligere oplysninger om Sognehuset, kan fås hos tilsynsførende:
graver Tine Sørensen, tlf. 5929 1277

Sognehusets historie
I de tre daværende menighedråd Bregninge, Bjergsted og Alleshave var det op gennem halvfemserne et stort ønske at få et sognehus. Det var derfor særdeles belejligt, da SID satte deres kontorbygning, som lå lige op til Bregninge Kirke og P-plads, til salg i 2003.

De tre menighedsråd, som fra december 2004 blev lagt sammen til ét menighedsråd, købte huset på ca. 160 m2. Efterfølgende blev det hele istandsat og der blev tilbygget ca. 60 m2.
Samtidig havde menighedsrådet bortforpagtet præstegårdsjorden til grusgravning og fik/får derfra en ret pæn indtjening. Det var derfor med stor glæde, at menighedsrådet den 21. november 2004 holdt indvielse over Bregninge Sognehus med tilhørende faciliteter, uden at der var brugt en eneste skattekrone.

Af sognehusets vedtægter fremgår, at det er menighedsrådet, der er øverste ansvarlige. Den daglige ledelse forestås af præstegårdsudvalget, som udpeger en tilsynsførende.

 

Vedtægter og ordensregler for Sognehuset, download

Takstblad for leje af Sognehuset, download

Lejeaftale vedr. Sognehuset, download

Sognehusets kalender (kræver login) – klik her