bregninge-kirke.dk

Præstegården

I forbindelse med præsteskiftet i 2008, blev det vedtaget at investere en større sum penge på en modernisering af præstegården i Bregninge. Dette skyldes ikke mindst at energiforbruget var alt for højt i forhold til 2008 standard.
Modernisering består primært af facadeændringer og indvendig isoleringsarbejder mellem stue og kælder. Der bliver dog også foretaget en mindre ombygning af 1. sal, der skal forbedre forholdene for den private del af boligen.
Det nye præstepar og deres to drenge flyttede ind i præstegården den 16. maj 2009.

Foto: 27. januar 2009
Foto: 1. august 2009

Facadeændringer: Vinduerne og dørene bliver udskiftet til lavenergivinduer i en form, således at huset ligner det oprindelige fra 1866. Dvs. at vinduerne igen bliver dannebrogsvinduer i stedet for de nuværende firkantede 70`er vinduer.
Derudover bliver der bygget en kvist på 1. sal, således at man fra det nye forældresoveværelse har den flotteste udsigt udover parken.
Indenfor skiftes gulve, døre og der bygges et nyt og åbent køkken. På 1. sal etableres et forældresoveværelse samt et forældrebadeværelse.
Alt dette sker under hensynstagen til husets historie og at det er en præstegård med funktion af både kirkekontor og privatbolig.