Ny hjemmeside

Nu får vore sogne egen hjemmeside

Menighedsrådet har på seneste menighedsrådsmøde besluttet, at få designet en hjemmeside.
Den danske folkekirke er efterhånden godt repræsenteret på Internettet og nu er Bregninge-Bjergsted-Alleshave også klar til at træde ind i den digitale tidsalder, med en hjemmeside designet specielt til vore tre kirker.
Hjemmesiden vil komme til at indehold alt hvad der er værd at vide om kirkelivet i sognene. Siden vil løbende blive opdateret så man via hjemmesiden til enhver tid kan orientere sig om gudstjenester, arrangementer og nyheder fra menighedsrådet og præsten.
Menighedsrådet håber at kunne introducere siden i begyndelsen af april måned.