Kalender

Login

Dec
27
Sun
Julesøndag i Alleshave Kirke @ Alleshave Kirke
Dec 27 @ 10:30 – 11:30

Ved fællesgudstjenesten denne dag er det menigheden, der bestemmer dagens salmevalg. Salmeønskerne afgives på stedet, hvorefter præsterne (Christina Morsing og Henrik Olsen), sammen med musikken, laver en rækkefølge. Vi når dem, vi kan. Salmerne krydres med dagens læsninger, betragtning og bøn.

Dec
31
Thu
Festgudstjeneste Nytårsaftensdag @ Bregninge Kirke
Dec 31 @ 14:30 – 15:30

Efterfølgende ønsker vi hinanden godt nytår med et lille glas og et bang.

untitled

untitled

Jan
1
Fri
Nytår 2016 i Viskinge Kirke @ Viskinge Kirke
Jan 1 @ 14:00 – 15:00

Nytårsgudstjeneste i Viskinge Kirke Nytårsdag kl. 14.00. Menighedsrådet byder på vin og kransekage efter gudstjenesten, så vi kan ønske hinanden et rigtig godt Nytår 2016.

Nytårsandagt @ Særslev Kirke
Jan 1 @ 19:00 – 20:00

Musikalsk andagt med Duoen Anja Lillemæhlum, cello/sang og Tineke Noordhoek vibrafon/ perkussion medvirker.

Anja Lillemæhlum    f337b254ea-Tineke%20Noord tineke

Jan
5
Tue
Hellig-tre-kongersaften i Viskinge Kirke @ Viskinge Kirke
Jan 5 @ 19:00 – 20:00
Jan
10
Sun
Nytårskoncert @ Bregninge Kirke
Jan 10 @ 15:00 – 16:30

Hvorfor ta´ helt til Wien, når en rigtig nytårskoncert kan opleves i Bregninge Kirke?

HOMHarmonikaer

Søndag den 10. januar kl. 15.00 holder vi nytårskoncert i Bregninge kirke. Underholdningen står Holbæk Harmonikaensemble og Holbæk Harmonikaorkester I og II og sangerinde Vinnie Jensen for. Alle tre orkestre ledes af vores egen organist Jens Peter Jensen.

Orkestrene vil spille et bredt repertoire, lige fra ABBAs ”Mamma Mia” over Kai Normann Andersens ”Glemmer du” til Beatles ”Lady Madonna” til Lumbyes Champagne Galop. Så med et meget alsidigt program er det vores klare overbevisning, at vi får en meget festlig eftermiddag.

Undervejs vil der blive en pause, hvor der vil blive serveret lidt at drikke.

Koncerten er gratis, dog samler vi også denne dag ind til pastoratets egen ”støttekasse”

Jan
14
Thu
Sangaften om Th. Kingo i Viskinge @ Viskinge-Aunsø Sognegård
Jan 14 @ 19:00 – 21:30

Sangaften i Viskinge-Aunsø Sognegård torsdag den 14.janaur kl. 19.00. Om Thomas Kingo og hans salmer
Viskinge-Aunsø Kirkers organist, Tina Christiansen, begyndte allerede som barn at deltage med sang og spil, når hendes Mormor, Gudrun Lysgaard, tog rundt og holdt foredrag. Denne aften får også Viskinge-Aunsø sogne mulighed for at øse af Gudrund Lysgaards viden og fortællekunst – assisteret naturligvis af Tina selv.

Jan
21
Thu
Filmaften i Viskinge @ Viskinge-Aunsø Sognegård
Jan 21 @ 19:00 – 21:30

Filmaften i Viskinge-Aunsø Sognegård torsdag d. 21.januar kl. 19.00.
“Englen og den lovløse”(1947). I filmen, der er John Waynes instruktørdebut, søger den sårede revolvermand Quirt Evans ly hos en kvækerfamilie, som arbejder ihærdigt på at restituere ham og få ham frisk. Undervejs i processen kommer han tæt på deres datter. Men hans vej er ikke deres vej. Han må tage et valg… Filmen vises af Martin og Anette Kasler – og der er mulighed for at købe te og kaffe undervejs.

Jan
27
Wed
En aften om Jødedommen @ Bregninge Sognehus
Jan 27 @ 19:00 – 22:00

I serien om andre religioner skal vi denne aften høre om Jødedommen Bent Lexner

Jødedommen er den ældste af de 3 monoteistiske religioner. Bent Lexner som har været rabbiner i Det mosaiske Troessamfund i næsten 40 år er vel en af de bedste til at fortælle om jødedommen, dens love og ritualer og ikke mindst pege på forskelle og ligheder mellem religionerne.

Fra 1996 til 2014 var Bent Lexner overrabbiner og dermed talsmand for det jødiske samfund i Danmark. I perioden spidsede debatter om indvandring, rituel slagtning og religiøs omskæring af drenge til. Lexner huskes for sin diplomatiske fremtoning, men klare holdninger. Dialog i kulturmødet og ansvar over for flygtninge er blot nogle af hans mærkesager.

Har netop udgivet den meget positivt omtalte bog: “Det gælder dit liv” som vil være til salg ved arrangementet.

 

Feb
22
Mon
Sang på Vesterlunden @ Vesterlunden
Feb 22 @ 13:00

Sang, hygge og kaffe