Kalender

Login

Dec
4
Sun
“Jule-pust” – dukkeforestilling på 2. søndag i advent @ Alleshave Kirke
Dec 4 @ 14:00 – 16:00

Forestillingen handler om Helmut og Gerda og sammen sætter de to julen ind i den linje af begivenheder der bliver til en rød tråd gennem Det gamle og Det nye Testamente.

Med skiftende dukkespilteknikker og soloviolin etableres en poetisk og sammenhængende fremstilling, der sætter påsken og pinsens begivenheder i perspektiv. Midlerne er den udtryksfulde sammenfletning af levende musik, humor og fortryllende billeder, som er blevet Dukketeater Svantevits særkende.

Efter gudstjenesten vil KFUM spejderne i Eskebjerg sørge for ”jule-kirkekaffe” ved kirken, så husk den varme frakke.

j-pust_cover_2

Jan
8
Sun
Orgelkoncert med Luthers salmer og samtidens musik @ Føllenslev kirke
Jan 8 @ 16:00

I 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed der blev startskuddet til reformationen.

Dette jubilæum bliver markeret med diverse arrangementer landet over.

 

Således også i Føllenslev Kirke søndag d. 8. januar kl. 16.00, hvor sopranen Elizabeth Wilstrup og organist Henrik Kristensen har sammensat et koncertprogram med musik, der tager udgangspunkt i udvalgte Luther-salmer. Her vil publikum kunne opleve, hvordan musikken til Luthers salmer har udviklet sig igennem tiden.

 

Organist Henrik Kristensen begyndte at spille orgel som 8-årig på Kalundborg Kommunale Musikskole. Han er uddannet organist med Præliminær orgelprøve fra Løgumkloster Kirkemusikskole og Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Henrik Kristensen er til daglig organist ved Frederikssund Kirke.

 

Sopran Elizabeth Wilstrup har været kirkesanger i 30 år. Hun har bl.a modtaget undervisning på DKDM og har optrådt som solist ved flere koncerter. Elizabeth Wilstrup er til daglig kirkesanger i Hvidebæk pastorat og lærer ved Kalundborg sprogcenter.

 

Ved koncerten i Føllenslev Kirke bliver der fremført musik fra den tidlige barok og frem til i dag.

Der er musik af komponisterne Franz Tunder, J.S. Bach, Sigfrid Karg-Elert, Per Skriver og Christian Præstholm, der alle har skrevet musik med udgangspunkt i Luthers salmetekster.

Derudover vil publikum få lejlighed til selv at synge med på nogle af de kendte Luther-salmer.

 

 

Mar
2
Thu
“En fortælling om Martin Luthers liv og virkning i ord og billeder” @ Føllenslev Konfirmandstue
Mar 2 @ 19:00

Provst Thomas Reinholdt Rasmussen, fortæller om Martin Luther

Luther 2017

Provst Thomas Reinholdt Rasmussen, Hjørring

Provst Thomas Reinholdt Rasmussen, Hjørring

 

Mar
21
Tue
Rachmaninov a Capella @ Viskinge Kirke
Mar 21 @ 19:00

Rachmaninov-a-cappella-ensemblet besøgte også i 2015 Viskinge Kirke til et brag af en kirkekoncert med musik fra den Russisk-ortodokse gudstjeneste. Navnet på ensemblet har de lånt fra Sergei Wassijewitsch Rachmaninov (1873-1943), der udover sine mange orkester-værker, også har sat den ortodokse gudstjenestes liturgi i musik. Rachmaninov-A-Capella består af fire mandlige sanger, der er under uddannelse i Russisk Kirkesang på musik-akademiet i Odessa, og som til dagligt medvirker som sangere i kirkerne i Ukraine. Ved koncerten i Viskinge Kirke, vil også vi få lov til at få en forsmag på den russisk-ortodokse kirkes musik og Chrysostomos’ ”Guddommelige liturgi”.

Gratis adgang.

A9ss821WVGc

 

Mar
23
Thu
Kirkerod – om Påsken @ Bregninge sognehus og kirke
Mar 23 @ 16:30 – 19:30

Så har vi vist fået rystet vinterhiet af os, har vi ikke? Jo det vil jeg mene, så derfor er det nu tid igen til KIRKEROD! Vi mødes som sædvanlig i Sognehuset ml. 16.00 – 16.30. Efter forskellige kreativiteter, går vi op i kirken til en kort andagt. Efterfølgende vil der være aftensmad i Sognehuset. Pris 25 kr. for alle over 12. Tilmelding senest den 19. marts til csm@km.dk, 5929 1150/2944 3125

kirkerod

Mar
26
Sun
KirkeBrunch @ Bregninge Kirke
Mar 26 @ 9:30

Denne søndag prøver vi noget nyt. Først mødes vi til gudstjeneste i Bregninge Kirke. Derefter går vi i Sognehuset og nyder en dejlig KirkeBrunch sammen. Ind i mellem den gode snak ved bordene, synger vi lidt fra Højskolesangbogen.

Mar
28
Tue
Salmeaften med Iben Krogsdal @ Føllenslev Kirke
Mar 28 @ 19:00

I 2010 debuterede Iben Krogsdal som salmedigter med bogen ”Vi som er søgende”. Hun var i en årrække frem til 2011, sideløbende med sit begyndende forfatterskab, ansat som forsker ved afdeling for religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Hun har forsket i moderne danskeres tro, spiritualitet og livsopfattelser.

Iben Krogsdal42036

Mar
30
Thu
En Billedfortælling v/ Knud Kierkegaard. @ Viskinge-Aunsø Sognegård
Mar 30 @ 19:00

Knud Kierkegaard var fra 1970-1991 Kommunal-direktør i Bjergsted Kommune – og fra 2009-2012 tillige Formand for Viskinge-Aunsø Menighedsråd. Derudover er Knud Kierkegaard en mand, der gennem hele sit liv har rejst meget – og også gerne rejst til områder, der både fysisk og mentalt har ligget fjernt fra os og fra de almindelige turist-steder.

Denne aften vil han tage os med på den rejse, han i 2010 tog ”I Vitus Berings kølvand” til Kamtjatka og Beringshavet – sammen med, naturligvis, hustruen Bodil..

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Apr
16
Sun
Bogreception @ Alleshave Kirke
Apr 16 @ 10:30 – 12:00

I anledning af udgivelsen af sognepræstens bog: “Alleshave Kirke – når stædighed giver bonus” inviteres alle hermed til en lille reception efter højmessen Påskedag i Alleshave Kirke. Man er selvfølgelig meget velkommen til også at deltage i højmessen.

Bogen vil kunne købes til en pris af 149 kr.

Jun
15
Thu
Kirkerod – sommerafslutning
Jun 15 @ 17:00 – 20:00

kirkerod

Fordi det er sommerafslutning, gør vi lidt ekstra ud af det denne aften. Vi får besøg af Klovnen Tapé.

Pris for mad er 25 kr. for alle over 12.

Tilmelding skal ske til sognepræsten på csm@km.dk eller 5929 1150/ 2944 3125 senest den 11. juni.