Sangblad

Vis sangbladet på din mobiltelefon

Alleshave kirke
1. søndag i advent

1. salme

Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster,
der sprang ud, med glæde over markens grøde.

 

Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds Søn steg ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.

 

Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.

 

Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.

 

2. salme

Maria gennem torne går
Kyrie eleison.
Maria gennem torner går,
de bar ej løv på syvende år. Jesus og Maria.

 

Hvad bar Maria under sit hjerte?
Kyrie eleison.
Et lidet barn foruden smerte,
det bar Maria under sit hjerte.
Jesus og Maria.

 

Da blomstred roser frem mellem torne.
Kyrie eleison.
Da Maria bar sit barn gennem skoven,
da blomstred roser frem mellem torne.
Jesus og Maria.

 

Maria gik i sorg og nød.
Kyrie eleison.
Hun hørte ej, fra himlen lød
den englesang så salig, sød.
Kyrie eleison.

 

Men blade frem på tjørnen sprang.
Kyrie eleison.
Og sørgeråb blev jubelsang
hos Frelseren i krybben trang.
Kyrie eleison.

 

Maria stod ved korsets fod.
Kyrie eleison.
Guds rene lam udgød sit blod
men frem af døden genopstod.
Kyrie eleison.

 

3. salme

Du kom til vor runde jord,
barn, på bare fødder,
midt i engles julekor,
med Himlens frakkeskøder.
Du var dreng i Nazareth,
stod i tømrerlære,
skar dit navn i stort og småt,
Jesus, du min Herre!

 

Du sprang kådt i dåben ud,
ingen ku’ dig kue,
Helligånden fløj fra Gud,
Johannes så en due.
Var der ondskab, folk som led,
djævelsk atmosfære, du gav al din kærlighed,
Jesus, du min Herre.

 

Dagligt håb du tømred os,
vildt fra korsets planker,
døde for at være hos
din Far, med vore tanker.
Røveren fra Golgata
loved du at bære med til Paradis den dag,
Jesus, du min Herre!

 

Påskemorgen stod du op,
du kan ikke bindes,
gravens sten er ikke nok,
og døden overvindes.
Hver gang at jeg syns jeg ku’
helt la’ vær’ at være,
står du her med livets nu,
Jesus, du min Herre!

 

4. salme

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!