Video – 3. s.e. påske i Bregninge Kirke

Klik på billedet og hør andagten fra Bregninge Kirke

3. søndag efter påske

Søndagens prædiken v/ Christina S. Morsing

“Jeg er vejen og sandheden og livet”, – sagde Jesus til disciplene, og dermed sammenfattede han alt i eet, i én personlig eksistens, i en eneste form for liv, hans form. Og i tilegnelsen af denne form for liv kunne disciplene finde deres egen vej og sandhed og liv, de kunne finde Gud. I tilegnelsen af Jesu liv kunne de finde vejen, de skulle gå.  

Således talte Kristus til de ængstelige disciple. Det var den sidste aften, de var sammen. Han havde sagt, at han skulle dø. Og budskabet herom sendte en rådvildhed ind over den lille forsamling. En rådvildhed, der virkede lammende på dem. Men han trøstede de rådvilde ved at pege på et liv, en vej at gå.  

Mens disciplene hørte de ord før Påske, så hører vi hans tale mellem Påske og Pinse. Pinsen, som er den begivenhed, som betyder, at Helligånden kommer. Guds Ånd kommer og gør den opstandne Herre Kristus nærværende for os – som en vandringsmand, der deler sit liv med os og rækker os håbet.  

Tiden mellem Påske og Pinse kan let virke som et underligt intermezzo, hvor også vi kan virke rådvilde – som disciplene var det den sidste aften.

Derfor er det godt at høre at vi ikke skal være bange. Jesus forlod disciplene dengang, men kun for at kunne være hos dem og hos os på enhver tid og på ethvert sted, for at de og vi netop aldrig skal forlades af ham. Jesus siger: Vær ikke bange, for jeg svigter jer ikke, jeg går for at gøre klar til jer hos Gud. Stol på mig, stol på, at jeg er selve vejen til Gud, ja mere end det: Jeg er vejen fra Gud til jer.  

Vi har hjemme hos Gud. Vi har hjemme i hans verden, både her og hisset. Han er den, han er. Og vi får lov at være dem, vi er. 

Vi kan trygt gå vejen i tillid til Guds kærlighed – og selv ved vejs ende er der noget at glæde sig til.

Amen.