Nyheder

Sognepræsten har fået en ny stilling

Karen-Bolette Berg har pr. 1. maj fået en ny stilling og fratræder derfor stillingen i Bregninge-Bjergsted pastorat med udgangen af april måned.

Efter godt 9 år i embedet har Karen-Bolette valgt at søge nye græsgange: "Jeg har været glad for at være præst her" siger hun, "men jeg har fået lyst til også at prøve at være præst i et helt andet slags sogn, og nu har jeg fået stillingen i Lindehøj Sogn i Herlev, som jeg glæder mig til at tiltræde".
Der bliver afskedsgudstjeneste i Bregninge Kirke søndag den 27. april kl. 10, og efter gudstjenesten bliver der mulighed for at sige farvel til sognepræsten i Sognehuset i Bregninge.

Årets konfirmationer gennemføres uændret.
Selvom den sidste gudstjeneste således officielt bliver 27. april, er der konfirmation i Bregninge Kirke den 1. maj kl. 10 og kl. 12, og her vil det være Karen-Bolette der konfirmerer årets konfirmander, sådan som det hele tiden har været meningen. "Jeg betingede mig, at jeg kunne nå at holde konfirmationsgudstjenesterne i Bregninge, før jeg skulle tiltræde, og de havde heldigvis også planlagt min indsættelse til om sødagen den 4. maj, så det gik op i en højere enhed" udtaler Karen-Bolette.
Der hører ingen præstebolig med til stillingen ved Lindehøj Kirke, så foreløbig bliver Karen-Bolette boende på egnen. "Men vi flytter selvfølgelig derind, når vi finder den rigtige bolig og ikke mindst det rigtige tidspunkt", udtaler Karen-Bolette Berg, som er gift med sin kollega, Sven Hansen. parret bor i præstgården i Viskinge.
Interesserede kan se mere om Karen-Bolettes "nye kirke" på www.lindehojkirke.folkekirken.dk

 

Det sker ...

 

24. december
kl. 13.00 Julegudstjeneste i Bjergsted Kirke

 

24. december
kl. 15.00 Julegudstjeneste i Alleshave Kirke

 

24. december
kl. 16.30 Julegudstjeneste i Bregninge Kirke

 

25. december
kl. 9.00 Juledag i Bregninge Kirke

 

25. december
kl. 10.30 Juledag i Alleshave Kirke

 


Set og sket ...

 

25. oktober 2017
Sogneaften om Torpelund ...

 

15. juni 2017
Afslutning på kirkerod ...

 

28. maj 2017
Konfirmanderne i Bregninge, Bjergsted og Alleshave kirker - se fotos ...

 

16. april 2017
Bogreception i Alleshave Kirke ...

 

25. marts 2017
Ellebo-gruppen vinder årets Palladiuspris ...

 

13. februar 2017
Ansøgning om konfirmationshjælp fra pastoratets "Hjælpekasse" ...

 

9. februar 2017
Konfirmandtræf i Roskilde Domkirke ...

 

 

 

 

 

 


 



                                                                                                                                                                                            ©2008 www.kirkecom.dk