Nyheder

 

Konfirmationerne nærmer sig, og det giver sommerfugle i maven hos mange unge. Der skal nemlig være styr på tøj, fest og gæster, og ikke mindst tager det tid at forholde sig til kristendommen, som ikke skænkes mange tanker i hverdagen.

 

Af Cathrine Nielsen, can@nordvest.dk
Fotos: Per Christensen

 

Bregninge: Mange unge går i øjeblikket omkring med sommerfugle i maven. Det er ikke på
grund af forårsforelskelse eller nervøsitet op til eksamen. Det er derimod på grund af de nært forestående konfirmationer. Et valg, som mange unge har taget for et års tid siden, og som nu snart bliver til virkelighed.

Engang var konfirmationen dog ikke et til- og fravalg, man kunne gøre sig. I 1736 blev konfirmationen indført ved lov i Danmark af kong Christian den 6.
- Det blev simpelthen lov, at man skulle konfirmeres, og sådan var det helt frem til 1849,
hvor vi fik vores første grundlov, oplyser præst Christina Morsing fra Bregninge Kirke.

For at blive konfirmeret skulle man dog først bestå en kundskabsprøve. Hvis ikke man bestod, inden man blev 19 år, kunne man ikke være fadder, vidne i en retssag eller gifte sig.
Hvis ikke man bestod kundskabsprøven, kunne man endda ende i fængsel.
Hvis man bestod kundskabsprøven, fik man sin skudsmålsbog, der fungerede som pas, CV
og straffeattest. Uden den var man derfor ildestedt i datidens samfund.


En personlig beslutning
I dag er tiden omkring konfirmationen blevet lysere. Det er ikke længere tanker om at dumpe, komme ud at tjene og skudsmålsbogen, der fylder hos de unge. I stedet er de unge hoveder fyldt med fest, gæster og gaver - men konfirmationsforberedelserne sætter også gang i tankerne omkring den kirkelige handling.
- Jeg begyndte at tænke over det for cirka to år siden, da min storebror blev konfirmeret. Jeg tænkte et par dage over, om jeg ville konfirmeres. Jeg kunne godt lide tanken om, at jeg selv skulle tage beslutningen, at det ikke kun var mine forældre, der havde valgt for mig, fortæller 14-årige Sofie Andersen.

Hun går på Bregninge-Bjergsted Friskole og skal sammen med 15 andre konfirmeres på
Kristi himmelfartsdag i Bregninge Kirke.
Siden september har Sofie Andersen derfor gået til konfirmationsforberedelse en gang om
ugen. En forberedelsestid, som godt kan være lidt svær at vænne sig til.
- Kristendommen er ikke særlig tydelig i min hverdag, så derfor er det lidt specielt at skulle gå så meget i kirke. Men det sætter også nogle tanker igang, der er nemlig meget at forholde sig til. Jeg prøver at spejle biblen i min egen hverdag, og på den måde bruge det, som vi lærer her, siger Sofie Andersen med et smil.

Det er noget, som hendes præst Christina Morsing er glad for at høre.
- Jeg prøver også at sætte nogle tanker igang i deres hoveder. Det må gerne cirkulere lidt
derinde, før det ryger ud af det andet øre, griner hun og tilføjer:
- Det betyder jo meget, at det er deres egen beslutning.

 

Ikke et valg
I 1700- og 1800-tallet var det dog ikke udelukkende konfirmandens egen beslutning, om de
skulle konfirmeres. Hvis ikke de unge fik deres skudsmålsbog, kunne de nemlig ikke rejse uden for sognets grænser.
- Og de kunne godt glemme alt om at få en af de gode pladser, når de skulle ud at tjene, supplerer præst Christina Morsing.
Hvis man fik skudsmålsbogen, blev alle ens fremtidige bedrifter skrevet ind i den. Hver gang man krydsede en sognegrænse, skulle man også lade sig registrere.
Efterhånden gled traditionen omkring skudsmålsbogen dog ud, og da den ved lov blev afskaffet i 1921, var den allerede reelt afskaffet de fleste steder.

Selv om den kommende konfirmand Sofie Andersen tænker over Gud, tro og biblens historier, er der også meget andet, der fylder i konfirmationstiden. Det er blandt andet festen, gæsterne og gaverne.


Gaver er ikke så vigtige

- Min fest skal holdes på en kro, den samme som min bror holdt sin konfirmation på. Det er
et rigtig godt sted, fortæller Sofie Andersen.
For hende er festen og gæsterne meget vigtige på den store dag.
- Det er fifty-fifty i forhold til kirke og festen. De to ting betyder lige meget. Der kommer gæster til min fest, som er venner og familie, jeg ikke ser så tit. Og det betyder rigtig meget for mig, fortæller Sofie Andersen.

Fokus ligger derfor på kirken og på menneskerne, der kommer til at udgøre hendes store dag den 17. maj. Sådan er det for mange konfirmander, alligevel får de skudt i skoene, at de lader sig konfirmere for gavernes skyld.

- Det er simpelthen en floskel, at de unge gør det for gaverne. Jeg synes, at det er at nedvurdere de unges valg, ingen er af dem er tvunget til det, siger præst Christina
Morsing.
Det er Sofie Andersen enig i. - Gaver er selvfølgelig dejlige, og de er nok også lidt større den dag, end de er til fødselsdage. Men det er bare en ting, der følger med alt det andet, siger hun bestemt.

Det kan være svært
De to er også enige om, at nonfirmation er et lidt mærkeligt begreb.
- Hvis man gerne vil fejres, hvorfor holder man så ikke en stor fødselsdagsfest, spørger
Christina Morsing.
Hun mener, at de unge i stedet skal tage et klart tilvalg af konfirmationen. Eller fravalg.
- Det vigtige er, at de vælger. De skal gøre sig nogle tanker omkring det, siger Christina Morsing.
Det har Sofie Andersen gjort. Da hun tog beslutningen snakkede hun meget med sin mor om det. Hun ville være sikker på at
træffe det rigtige valg.
- Alle unge er meget forskellige, og der er da helt sikkert også nogle, der gør det for festen og gaverne - jeg tror, at det er de
unge, der er lidt rådvilde og usikre. Det er lettere at forholde sig til en fest og nogle gaver - det har vi alle prøvet før. Selve konfirmationen kan være sværere at forholde sig til, fortæller Christina Morsing om sine erfaringer med konfirmander.
Langt lettere er det at forholde sig til selve konfirmationstøjet.
Det skulle man ihvertfald tro.

 

 

14-årige Sofie Andersen skal konfirmeres den 17. maj af præst Christina Morsing

 

Hvid kjole eller sort hat
I dag er mulighederne dog mange. Kjolerne kan være korte eller lange, bukser er ok for
piger, og drengene kan vælge jakkesættet til eller fra, som de selv har lyst.
Sådan var mulighederne ikke, dengang da konfirmationen var lovpligtig. Da var alvoren omkring konfirmationstiden i fokus, samt det praktiske aspekt, nemlig at kunne genbruge tøjet. Konfirmationstøjet var derfor oftest af sort uld, gerne lidt for stort, så konfirmanden kunne vokse i det og samtidig meget tildækket, så det kunne bruges ved mange pæne lejligheder fremover.
Præst Christina Morsing ser i dag meget forskelligt konfirmationstøj, og det kan både være
godt og dårligt.
- Kjolerne kan godt blive lidt for korte i dag, siger hun, mens Sofie Andersen nikker samtykkende.
Sofie Andersens kjole skal ikke være kort. Den skal være lang og med ærmer - og selvfølgelig hvid.
- Jeg ved ikke helt endnu, hvordan den skal se ud. Jeg får den specialsyet hos en skrædder, så jeg skal selv bestemme det hele. Men jeg kan godt lide det traditionelle, og så speciel er jeg jo heller ikke, griner Sofie Andersen.
Det er dog ikke alle, der er lige traditionelle. Christina Morsing har både set forskellige farver og sjove accsesories som hatte.
- De unge er blevet meget bevidste om deres tøj. Det er ikke forældrenes valg, og det kan man se. Det giver en rigtig stor variation, og det er dejligt. Man kan se, hvem den enkelte person er, siger Christina Morsing.
Hun glæder sig også til at se, hvad konfirmanderne har på i år, for det er aldrig helt til gennemskue årets trends.


De voksnes rækker
På denne tid er de fleste konfirmander dog ved at have styr på tøjet til den dag, hvor de træder ind i de voksnes rækker. Et udtryk, der engang dækkede over overgangen mellem at være barn i hjemmet og at være en ung voksen, der var ude at tjene.
Den tydelige forskel ses ikke i dag - ihvertfald ikke på samme måde.
- Det var langt mere bogstaveligt dengang, men det er stadig et overgangsritual, der gør dem til små voksne. Det er en tradition, der er værd at holde fast i, selvom den reelle forskel mellem det at være barn og voksen, måske ikke indtræder netop der, siger præst Christina Morsing.
Den samme holdning har Sofie Andersen, der glæder sig til sin konfirmation. De voksnes rækker rykker dog ikke betydeligt tættere på af den grund.
- Jeg tror ikke, at det har så stor betydning, selvom det da lyder meget rart at blive voksen,
griner Sofie Andersen, der nu blot venter spændt på sin konfirmation - og gæsterne med gaverne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Det sker ...

 

22. oktober
kl. 10.30 Gudstjeneste i Bjergsted

 

25. oktober
kl. 19.00 Sogneaften i Bregninge Sognehus

 

26. oktober
kl. 17.30 Halloween i Bregninge

 


Set og sket ...

 

15. juni 2017
Afslutning på kirkerod ...

 

28. maj 2017
Konfirmanderne i Bregninge, Bjergsted og Alleshave kirker - se fotos ...

 

16. april 2017
Bogreception i Alleshave Kirke ...

 

25. marts 2017
Ellebo-gruppen vinder årets Palladiuspris ...

 

13. februar 2017
Ansøgning om konfirmationshjælp fra pastoratets "Hjælpekasse" ...

 

9. februar 2017
Konfirmandtræf i Roskilde Domkirke ...

 

 

 

 

 

 


 



                                                                                                                                                                                            ©2008 www.kirkecom.dk