Nyheder

Biskop som gæsteprædikant i Alleshave

Roskilde-bispen stod for hele gudstjenesten
- og kunne næsten fylde Alleshave Kirke
.

Biskop Peter Fischer-Møller besøgte Alleshave Kirke, som gæsteprædikant, i anledning af kirkens 80 års fødselsdag, tirsdag den 9. december.
Det var egentlig aftalt at vores sognepræst Christina Morsing også skulle medvirke, men hun er i øjeblikket sygemeldt, så biskoppen kom til at stå for hele gudstjenesten, i den flot pyntede kirke.


Biskoppens prædiken tog udgangspunkt i teksten for tredje søndag i advent.
Han kom herunder ind på, at det den 10. december er 60 år siden FN vedtog menneskerettighedskonventionen, men at der selv efter så mange år, stadig er plads til forbedringer.
Johannes Døberen blev halshugget som 30-årig - på grund af sin tro og idealer. Den slags foregår stadig rundt om i verden.

Når vi står med et nyfødt barn i vore arme, mener vi, at alle fødes til et liv i frihed og sikkerhed, men sådan ser den virkelige verden desværre ikke ud.

Biskoppen spurgte hvorfor Gud ikke hjælper os med problemerne, store som små, det kunne være med krigen i Afghanistan, eller krig og uro andre steder i verden, eller vores egne små problemer i hverdagen?
- og svarede: "Gud glemmer os ikke, han kender vores tanker, men vi har alle et ansvar for verdens trivsel".

Hugo Petersen, formand for menighedsrådet, fremhævede i sin tale de mange ildsjæle ogden store offervilje fra menigheden i Alleshave, som havde ført til opførelse af kirken for 80 år siden.
Til slut takkede han biskoppen for medvirken ved fødselsdagsarrangementet.

Aftenen sluttede med at menighedsrådet serverede kaffe og kage.

Det sker ...

 

17. december
kl. 19.00 De ni læsninger i Bjergsted Kirke

 


Set og sket ...

 

25. oktober 2017
Sogneaften om Torpelund ...

 

15. juni 2017
Afslutning på kirkerod ...

 

28. maj 2017
Konfirmanderne i Bregninge, Bjergsted og Alleshave kirker - se fotos ...

 

16. april 2017
Bogreception i Alleshave Kirke ...

 

25. marts 2017
Ellebo-gruppen vinder årets Palladiuspris ...

 

13. februar 2017
Ansøgning om konfirmationshjælp fra pastoratets "Hjælpekasse" ...

 

9. februar 2017
Konfirmandtræf i Roskilde Domkirke ...

 

 

 

 

 

 


 



                                                                                                                                                                                            ©2008 www.kirkecom.dk